1. udgaver

1. udgaven af en bog har altid været noget særligt. Jeg har bl.a. fundet nogle klassikere frem, hvoraf flere faktisk også er antikke. Alderen præger selvfølgelig bøgerne, men de er både læsbare og samler-værdige.

Sophus Bauditz, Klokkestøberen, Reitzel 1886
Forfatteren var i sin tid umådeligt populær, og hans skrifter udkom i flere oplag. Ikke mindst efter succesen ‘Historier fra Skovridergaarden’. Denne bog, en samling noveller, er lidt ældre. Pæn indbinding, 185 sider,. Pris 80 kr.
lars-danLars Dan, Lysmysterier, Borgen 1995
Det er en maler og forfatter, som har skrevet disse digte om natur, om sig selv og med tanke på andre kunstnere. Heftet, 58 s. Pris: 70 kr.
Holger Drachmann, Derovre fra Grænsen, Gyldendal 1877
Denne lille men meget indholdsrige bog har undertitlen “Strejftog over det danske Thermopylæ (Als-Dybbøl) i april maaned 1877”. Drachmann besøger de steder især Dybbøl, hvor krigen rasede, de steder vi mistede og taler med danske, der nu er under prøjsisk herredømme. Det er også i denne bog det kendte digt : De vog dem, vi grov dem en Grav i vor Have, er med. Pæn samtidig indbinding, 143 s. Pris: 120 kr.
Holger Drachmann, Det grønne Haab, Gyldendal 1902
Et folkeligt lystspil fra forfatterens senere år. Spillet foregår både på værtshuset Det grønnne Haab på Kristianshavn og på en ø i Stillehavet, hvor en af hovedfigurerne er ved at få en lokal prinsesse. Men han vender i 3. akt lykkeligt hjem til Paula, der stadig slider for bedstemor og værtshuset. Drachmann har indlagt flere sange i spillet. Nyere pænt halvlæderbind, det originale omslag medindbundet, der er en rift i titelbladet, men i øvrigt god stand.. 192 s. Pris: 50 kr.
Holger Drachmann, Fjæld-sange og Æventyr, Gyldendal 1885
En lidt overraskende bogkomposition, først en række digte hvor Drachmann betaget beskriver oplevelser fra bjerglandskaber – og så efterfulgt af en eventyrkomedie “Der var engang”. Her er det samlet, men det ser ud til at komedien samme år også er kommet uden sangene. Lidt slidt halvlæder, alderspletter, 205 s. Pris: 50 kr.
Holger Drachmann, Prinsessen og Det halve Kongerige, Gyldendal 1878
Med undertitlen “Et gammelt Æventyr i Vers og Rim”. Originalt forlagsbind, navnestempel på smudstitelbladet, enkelte ‘alderspletter, men i øvrigt i god stand. 140 s. Pris: 70 kr.
Holger Drachmann, Lars Kruse, Gyldendal 1879
Bogen har undertitlen ‘En skildring fra virkelighedens og – sandets regioner’. Der er tale om Drachmanns hyldest til redningsmanden Lars Kruse fra Skagen, der med stor dristighed fik bjerget omkring 300 nødstedte i land. Indbundet, med gengivelse af tegning af Kruse af Michael Ancher. Bogen er let plettet og der er en rift i det løse forsatsblad. Pris: 60 kr.
Holger Drahmann, Tarvis, Gyldendal 1891
Drachmann rejste meget og opholdt sig i perioder uden for Danmark. Bogen her er en række indtryk eller “fortællinger fra Kärntner-Alperne”, som han selv skriver det. Originalt forlagsbind, navn på friblad. 240 s. Pris: 80 kr.
Holger Drachmann, To dramatiske digte, Gyldendal 1888
I virkeligheden er der tale om to små skuespil på vers, der dog næppe har fået større succes på scenen. Det første hedder Tyrkisk Rococo og er henlagt til et muslimsk miljø, det andet Esther, der foregår ved den jyske vestkyst. Her trækker Drachmann på gamle myter om en forsvunden by i havet. Senere indbinding, 185 s. Pris: 70 kr.
Olga Eggers Rosenberg, Penge, Gyldendal 1905
Forfatteren skrev i mange år om kvindesag og kvindefrigørelse, ligesom hun var medarbejder ved socialdemokratiske blade. Men hun lod sig hverve af nazismen og blev fængslet i 1945, hvor hun døde i fængslet. Pæn indbinding, 254 s. Pris: 80 kr.
Carl Ewald, Min lille dreng, Det Nordiske Forlag 1899
Ewald skriver her om sine egne tanker og oplevelser, da han bliver far. Bogen følger drengen fra umiddelbart før fødslen til han skal videre i liver med skolen. Indbundet halvlæder, men bindet er noget slidt Navn – Siliane Bjerre – på friblad. 169 s. Pris: 80 kr.
N.F.S. Grundtvig, Græsk og Nordisk Mythologi for Ungdommen, Bing 1847
Grundtvig var en vidtspændende ånd og utrolig flittig. I denne bog gennemgår han grundigt både den græske og den nordiske række af guder  m.m. og lægger ikke skjul på, at han ser sammenhænge. Den sidste i rækken er Holger Danske, såmænd-  søn af kong Godfred. Grundtvig lader ham ikke sidde på Kronborg, men bo på Avalon ved feen Morgane. Bagerst i bogen er en række litografiske arbejder af guderne af D. Jacobsen. Pæn indbinding, 282 s. Pris: 175 kr.
N.F.S. Grundtvig, Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum, Andreas Seidelin 1817, 1. udgave
Grundtvig  påtager sig her en videreførsel af verdenshistorien fra skabelsen og op til hans samtid med mange detaljerede beskrivelser og vurderinger. Hans hovedsynspunkt er fortsat tilbage til fædrenes ærlige og enfoldige tro.  Bogen har rifter på enkelte sider, men intet mangler og alt i alt i rimelig stand. Bindet er slidt,  676 sider, pris 220 kr.
IMG_20150729_0012Martin A. Hansen, Lykkelige Kristoffer, Gyldendal 1945
Romanen foregår under Grevens fejde, der samtidig var en kamp mellem katolicisme og lutherdom. En stærk fortælling om Kristoffer, der drager ud fra Halland for at finde en sag at bryde en lanse for – og finder det i København. 1. udgave. heftet med brugsspor. Pris: 70 kr.
Martin A. Hansen, Løgneren, Gyldendal 1950
Nok forfatterens bedst kendte roman, der er blevet filmatiseret. Fortælleren er læreren på Sandø Johannes, som vi følger en isvinter – en veg skikkelse, der lever på sin livsløgn og ikke kan finde ud af sit forhold til sine medmennesker og især kvinderne. Omslag ved Ib Spang Olsen,  privat indbinding ved Ventsel Olsen, Kalundborg.  Omslag medindbundet, alderspletter på bindets inderside, men bogens indhold er fint.heftet, 157 s. Pris: 90 kr.
Christian Hostrup, Erindringer, Gyldendal 1891
Hostrup fik skrevet bogen som noget af det sidste, før han døde året efter udgivelsen. Han fortæller om sin barndom og ikke mindst sin tid som feteret dramatiker i København med skuespil som Gjenboerne og Eventyr på Fodreisen. Men han forlod den bane for at hellige sig præstegerningen. I bogen er medindbundet “Senere LIvserindringer”, der blev udgivet i 1893 af hans hustru Elisabeth Hostrup. Indbundet, halvlæder, 323 s. plus  225 s. Pris: 100 kr.
Henrik Hertz,  Johannes Johnsen, Reitzel 1860, 1. udgave
Hertz er og var også i sin samtid bedst kendt for sine skuespil, som han skrev over 40 af – bl.a. lystspillet Sparekassen, der stadig er værd at more sig over. Men han skrev også længere prosating som denne, der har undertitlen ‘Løse blade af nogle Samtidiges Liv’, og bl.a. fortæller om skæbner fra Slesvig-krigen. Den udkom først som fortællinger i et tidsskrift ‘Ugentlige Breve,’ som Hertz selv udgav, men kom som roman i 3 dele. De er her indbundet samlet i et nydeligt privat bind, og bogen er langtfra så plettet som billedet antyder. Pris 180 kr.
Henrik Ibsen, Fruen fra Havet, Gyldendal 1888
Stykket er et familiedrama, hvor hovedpersonen er en ung kvinde, der er blevet gift med en ældre enkemand, selvom hun har lovet troskab til en anden – og mandens døtre fra det første ægteskab. Særlig interessant for os er at Ibsen skrev dette drama under et ophold i Sæby, hvor der også er rejst en stor skulptur på havnen af Fruen fra Havet. Noget slidt halvlæder,  223 s. Pris: 250 kr.
H. V. Kaalund, Fulvia,Gyldendal 1875
Kaalund er uden tvivl i dag bedst kendt for sine Fabler for Børn, men i samtiden fik han megen anerkendelse for dette romerske drama om Fulvia. Det foregår i Alexandria på et tidspunkt, hvor kristendommen er i fremgang. Indbinding slidt, 134 s. Pris: 70 kr.
livstykkeSvend Åge Madsen, Et livstykke og andre stykker, Borgen 1967
Fire dramatiske arbejder fra begyndelsen af Madsens forfatterkarriere: Et livstykke, skrevet til teater, Hopla, vi…, der blev opført på hedengangne Vestergade 58, Rapport fra Internatet, skrevet som hørespil til Danmarks Radio og skuespillet Stikord, hvor Stemmen har en stor rolle. Forside ved grafikeren Kirsten Ruth Bjerre Mikkelsen. Heftet, 166 s. Navn på titelblad, omslag med lidt misfarvninger. Pris: 120 kr.
Nis Petersen, Dagtyve, Gyldendal 1941
Samling af en halv snes noveller, der viser Nis Petersens talent for en god fortælling. Ingen af dem hedder Dagtyve, men den titel kan sagtens gå på de personer, der er med i bogen – og på os andre der læser om dem. Heftet, uopskåret, ryggen gulnet. Pris: 90 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *