Kunstbøger

billedlotteriKunstner-billedlotteri, Bikuben 1974
Det er ikke en bog, men et helt traditionelt billedlotteri. Når det er med her, er det fordi, der er gode folk bag, Heerup pryder forsiden, andre plader er lavet af Vibeke Alfelt, Anne Marie Brauge, Helge Ernst, Bent Karl Jacobsen, Tage Stentoft, Ton ning Rasmussen og Herman Stilling. Lotteriet er i god stand, har aldrig været spillet eller klippet op, så det er faktisk lige til at hænge op, hvis m,an vil det. Pris: 200 kr.
IMG_20150729_0049H. C. Andersen, Paradisets have, Bianco Lunos Bogtrykkeri 1944
Eventyret om prinsen, der alligevel ikke kan stå imod og kysser sin lykke bort i Paradiset, har inspireret mange kunstnere. I denne udgivelse er Povl Christensen mester for tegningerne. Med smudsomslag, indbundet. Pris: 70 kr.
havsteen-paradisetshaveH. C. Andersen, Paradisets have, Carit Andersens Forlag
Eventyret om prinsen er det samme som ovenfor, men denne gang er det Sven Havsteen-Mikkelsens kraftige ‘streg’ illustrationerne er lavet med. Forord af Kjeld Elfelt. Oplag 999 stk., dette er et unummeret trykkerieksemplar. Heftet, indlagt i stift papomslag. Pris: 90 kr.
tohistorierH. C. Andersen, To historier, Rasmus Navers Forlag 1963
Historierne er Guldskat og det lille fine eventyr Vanddraaben, udgivet med et forord af H. Topsøe-Jensen og illustreret af Herluf Jensenius. Oplaget kun 800 eksemplarer, heftet. Pris: 40 kr.
maskinernes husThomas Arnel, Maskinernes Hus,  Emil Byskou’s Eftf.  1972
Her lader Thomas Arnel os for første gang møde Ofil, og omkring ham er en række ‘maskiner som mente, de var en slags mennesker og gjorde krav på ligeberettigelse’. Meget Arnelsk og meget profetisk – tilført hans geniale streg. Med smudsomslaget bevaret. Indbundet, 72 s. Pris: 125 kr.
ofilThomas Arnel, Ofil og Bogæderne, Den arnelske Vennekreds 1994
Denne kunst-tegneserie er en stor surrealists gennemførte håndværk. Arnel har tegnet hver eneste streg i tegneserien, der handler om den stakkels helt Ofil, der vogter en boggave, som skal bringes til regenten, men trues af de forskrækkelige bogædere. Og nej.  Den ender ikke helt godt.  89 s., Pris: 150 kr.
lesquatrediablesHerman Bang, Les quatre Diables, Selskabet Bogvennerne 1966
Udover titelnovellen indeholder udgivelsen tre andre noveller af Herman Bang, bl.a. den kendte om Irene Holm. Illustreret med træsnit af Jane Muus. Heftet. Pris: 50 kr.
exlibrisChr. W. Bauditz, Noget om exlibris-grafik, Marselis Tryk 1969
Exlibris – et ejermærke mange bogsamlere indklæber i deres bedste bøger – er en grafisk kunstart for sig, og har specielt været dyrket i Østeuropa. I dette årsskrift gives en introduktion til kunstretningen. Bogen er illustreret med mange exlibris, de fleste trykt fra originale stokke. Nr. 736, heftet, friskt eksemplar. Pris: 80 kr.
dentorreverdenNiels Viggo Bentzon, Den tørre verden, Forlaget Arme og Ben 1987
Bentzon er nok bedst kendt som komponist af moderne tilsnit. Men han er mulitkunstner, både tegnede og skrev. Her har han begået en surrealistisk tekst absolut for viderekomne med illustrationer af den noget yngre billedkunstner Philip Stein Jønsson. Heftet, uopskåret. Pris: 110 kr.
kaalund-bibelBibelen, illustreret af Bodil Kaalund, Det danske Bibelselskab, 1993, 1. udgave, 2. oplag
Da vi fik en ny autoriseret oversættelse af Bibelen, fik Bodil Kaalund opgaven med at gennemillustrere den. Det blev til mange billeder, hvor inspirationen overvejende blev hentet ved Limfjorden og den jydske vestkyst. Originalerne endte i Bodil Kaalund-samlingerne i Lemvig, men her i folkeudgaven er de fleste med. Signeret eksemplar, indbundet, som ny. Pris: 1.100 kr.
kaalundskirkerJan Garff (red.), Kaalunds kirker, Borgen 2000
Bodil Kaalund fyldte 70 i år 2000, og i den anledning blev der udgivet en bog om det, hun selv opfatter som den centrale i hendes kunstneriske virke – de mange kirkeudsmykninger. Udover en oversigt over disse arbejder indeholder bogen en række artikler om billedkunstneren og et interview med hende. Rigt illustreret. Indbundet, som ny. Pris: 90 kr.
oh israelJørgen Gustava Brandt, Oh Israel, Samleren 1978
En række digte fra et besøg i det hellige land – samlingen bæres i høj grad oppe af Pia Schutzmann smukke, lidt skyggeagtige grafik.. Stort format, heftet, 58 s. Pris: 100 kr.
edvard-elviraSuzanne Brøgger og Merete Herrström, Edvard og Elvira, en ballade, Rhodos 1988
En lille underfundig historie om livet, som det måske leves mange steder. Edvard der hellere vil noget andet, Elvira med et hoved som en ko, og så dramaet der ender med at få tingene på plads. Om det er en forfatter, der har skrevet tekst til en billedkunstner eller omvendt er ligemeget. En spøjs bog er kommet ud af det. Stort format, heftet, 45 s. Pris: 30 kr.
lauesenFinn Terman Frederiksen, H.W. Lauesen, Randers Kunstmuseums Forlag 1991
Den tidligere leder af Randers Kunstmuseum fremdrager her en af de mindre kendte malere fra det dansk-tyske grænseland. Lauesen var barn af den tyske ekspressionisme, og kom til Danmark som politisk flygtning i 30’erne, hvor han gennem svære år fik tilkæmpet sig en position i dansk kunstliv. Den slutter med brudstykker af en samtale mellem forfatteren og Lauesen, optaget kort før dennes død. Indbundet, 120 s. Pris: 90 kr.
frem træderFram träder arbetaren, Arbetarnas Kulturhistoriska Sällskap 2009
Bogen har undertitlen ‘Arbetarkonst och industrisamhällets bilder i Norden’, og faktisk er det en bog der kommer godt rundt omkring i hele Norden inklusive Danmark. Blandt bidragyderne er Kirsten Folke Harrits med et kapitel om mundlig fortælling og arbejderkunst. Som ny, indbundet, 240 s. Pris: 90 kr.
martinahansen-kringenMartin A. Hansen, Kringen, Gyldendal 1953
En rejseskildring af Martin A. Hansen fra en tur op gennem Gudbrandsdalen, som han foretog sammen med hustru og børn. Illustreret af vennen Sven Havsteen-Mikkelsen, heftet. Pris: 80 kr.
vandkunstenKjeld Heltoft, En gård ved Vandkunsten, Lærerstandens Brandforsikring 1988
Et stykke speciel københavnsk lokalhistorie om Vandkunsten i den indre by med udgangspunkt i de ejendomme som Lærerstandens Brandforsikring råder over, især nr.8. Teksten er historisk, men Heltoft er især billedkunstner og tilføjer en række smukke akvareller. Indbundet, 62 s., god stand. Pris: 60 kr.
holzerAdi Holzer, Edition Gallerie Carinthia og Galleri Helios
Værket er først og fremmest en gengivelse af en række grafiske arbejder fra Holzers hånd. Kunstneren er østriger, men har boet og arbejdet i Danmark i en menneskealder. Han er velkendt som udstiller i mange europæiske lande, og bl.a. repræsenteret i sit hjemland Albertina-museet i Wien, hvis direktør Walter Koschatzsky har skrevet forordet til bogen. Indbundet, 174 s. Pris: 120 kr.
Gunnar Hossy, Mennesker, Demokraten/Marselis Tryk 1960
Bogen indeholder en række træsnit, trykt fra de originale stokke.Forord af Eva Hemmer Hansen. Trykt i 900 nummererede eksemplarer, hvoraf dette er nummer 7. Pris:90 kr.
loftetPer Kirkeby, Loftet, Arhuus Stiftsbogtrykkerie 1995
Kirkeby har udført et stort maleri til foyeren i Stiftsbogtrykkeriet. Det er der også kommet denne fotodokumentation med tekst af kunsthistorikeren Lars Morell ud af. Med oversættelser til engelsk og tysk. Heftet.
Pris: 50 kr.
dodedansVagn Lundbye, Dødedans, Borgen 1983
Fortællende digt om hvalfangst. Gennemillustreret af Bjørn Nørgaards håndskårne klicheer. Heftet, et par pletter på bagsiden. Pris: 90 kr.
den sene alderdomMaria Lüders Hansen, Den sene alderdom, Rhodos 1988
Grafikeren Maria Lüders lavede en serie portrætter af sin farmor den sidste tid hun levede. En række nærgående, men smukke portrætter af alderdom. Bogen indledes med et forord af Hanne Reintoft, og der er tekster fra Simone de Beauvoir’s ‘Alderdommen’. Stort format,  47 s. Pris: 110 kr.
ordsprogeneOrdsprogenes Bog, Rosenkilde og Bagger 1963
Teksten er i sig selv en grube af visdom – og her er endda tilføjet et register, så man hurtigt kan finde et citat til enhver lejlighed. Men bogen er samtidig fyldt med fremragende grafik af en række af landets bedste kunstnere, Mogens Zieler, Sterup-Hansen, Helle Thorborg, Jane Muus, Heerup, Seppo Mattinen, Hjorth Nielsen og endnu flere. Alene af den grund er bogen en nydelse, og skulle man stå med en slidt udgave, har man altid muligheden for at ‘slagte’ bogen og vupti er der anskaffet en god udsmykning. Indbundet, smudsomslag mangler, 110 s. Pris: 50 kr.
ortvadErik Ortvad, Det farlige speilet, Baug Forlag 1978
En række satiriske tegninger, der spidder den moderne udvikling. Ortvad var med i Cobra-gruppen, og er måske bedst kendt som maler, men var meget flittig som tegner under navnet ‘enrico’. Denne samling er udgivet af et norsk forlag og med forord af Johan Borgen. Signeret af Ortvad, med indklæbet ex libris. Hæftet, tværformat. Pris: 180 kr.
mennesketPoul Pedersen, Mennesket – billeder fra jydsk granitskulptur, Dagbladet Demokraten 1973
Poul Pedersen er en af de bedste kunstfotografer, der har arbejdet med udgangspunkt i Århus. Til denne bog har han møjsommeligt opsøgt mere end en snes jyske kirker for at fotografere middelalderens granitskulpturer, præcis når lyset var helt rigtigt. Dertil har han skrevet grundigt om hvert billede. Udsendt som nytårshilsen. Med både dansk og engelsk tekst. Indbundet, med smudsomslag. Pris: 40 kr.
skibsportratmalereHanne Poulsen, Danske skibsportrætmalere, Kunstbogklubben 1985, Gyldendal 1953
En rigtig god håndbog, der indeholder informative artikler og ikke mindst en række korte biografier over de bedst kendte skibsportrætmalere. Dertil kommer registre over personer og skibe. Indbundet i god stand – med smudsomslag.
Pris: 90 kr.
axelnygaardH. P. Rohde, Axel Nygaard, Forening for Boghaandværk 1954
Biografi over en begavet tegner, i dag især erindret for sine bogomslag og illustrationer, men i samtiden en meget anvendt tegner på Politiken. Men mange eksempler på hans kunst. Heftet, i kassette. Pris: 60 kr.
folkevisebillederAgnes Slott Møller, Folkevisebilleder, Aschehoug 1923
Maleren fortæller om sine rejser og sin inspiration til at male sine historiske billeder. Et af de fremhævede er vi så heldige at kunne se på Randers Kunstmuseum, Niels Ebbesen til hest, et af hendes hovedværker. Slidt indbinding, præget af alderen,  159 s. Pris:70 kr.
sterupDan Sterup-Hansen, Grafik og tekstfragmenter, Gyldendal 1976
Sterup-Hansen står selv for denne bog, som han har givet undertitlen ‘En se-bog’ – og der er meget godt at se på, for han var en stor grafiker. Men også kunst-formidler og han har bogen igennem en række be ærkninger til sine arbejder, bl.a. også til et af hovedværkerne ‘De krigsblinde’. Med smudsomslag, indbundet, 62 s. Pris: 110 kr.
tarmenPeder Stougaard, Tarmen, Multigrafica 1973
Den århusianske billedkunstner – ja det er skaberen af Dansk Plakatmuseum – har kreeret en surrealistisk rejse gennem tarmsystemet. Det er der kommet gode billeder og eftertænksomme ord ud af.  Oplaget er 1000 eksemplarer, dette er nr. 396 og signeret af Peder Stougaard. Indbundet med spiralryg Lille knæk og misfarvning på forsiden. Pris: 90 kr.
teddyTeddy Sørensen, Retrospektiv 1962 – 1994,  Århus Kunstforening af 1847
Teddy var ‘vild’ for de unge vilde blev et begreb, og han har på mangfoldige måder sat sig spor i Århus. I forbindelse med udstillingen blev skabt dette omfattende katalog, der foruden gengivelser af Teddys kunst, også indeholder bidrag fra Leif Hjernøe, Peter Laugesen , Henning Mortensen, Anders Kuirkegaard, William Louis Sørensen m.fl. Oplag kun 600 eksemplarer. Heftet, 144 s. Pris 160 kr.
Jan Utzon, Tre generationer, Anders Nyborg Privattryk 1988
Tredje bind i serien om danske arkitekter fra Anders Nyborg. skrevet af Jan Utzon der arbejdede sammen med faderen, Jørn Utzon , og broderen Kim. Også med et afsnit om Operaen i Sydney. Flot udgivelse i 1200 nummererede og signerede eksemplarer. Dette er nummer 22. Pris:170 kr.
Knud Voss, Skagensmalerne 1 og 2, Kunstbogklubben 1986
Knud Voss var direktør for Skagen Museum og ved om nogen hvad han skriver om. Første bog har undertitlen Fra Martinus Rørbye til Anna Ancher, anden bog har undertitlen fra Viggo Johansen til P.S. Krøyer. Pris for begge bind:280 kr.
Edvard Weie, Poesi og Kultur, Wivels Forlag 1951
Weine er en af de mest betydende modernistiske malere., og denne lille bog er blevet opfattet som hans kunstneriske ‘testamente’. Det er en bog om malerkunst, hvor han efterlyser engagement og farvens musik, og han er meget kritisk overfor sin samtids kunst. En kritik han ville have gentaget i dag. Udgivet posthumt af hans enke, der også var maler.  Med exlibris af en kunstnerkollega, Henning Persson.73 s. Pris: 80 kr.
Wiig Hansen Klassisk Kaos, Aarhus Kunstmuseum 1989
Stor bog om en stor billedkunstner i forbindelse med en udstilling både i Århus og på Statens Museum for Kunst. Blandt bidragyderne er de to daværende direktører Allis Helleland og Jens Erik Sørensen samt Lennart Gottlieb, hvortil kommer en mængde gengivelser af Wiig Hansens værker. Scanningen kan desværre kun vise en del af bogens forside. Med smudsomslag, indbundet, 196 s. Pris: 200 kr.
havsteenOle Wivel, Sven Havsteen-Mikkelsen som religiøs kunstner i en irreligiøs tid, Poul Kristensen 1992
Bogen er en hilsen til kunstneren i anledning af dennes 80 års dag. Havsteen-Mikkelsen er en af de mest betydende nyere kirkekunstnere, hvis kraftige nordiske stil passer godt til vores kirker. Han var også et beskedent menneske, der fastholdt at værket – typisk altertavler – kun havde en funktion, at opløfte gudstjenesten. Med smudsomslag, indbundet, stort format, 85 s. Pris: 120 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *